top of page
Writer's pictureCOLO HR-konsulentuddannelsen

Pssst - har I et HR-skuffeprojekt liggende?

Updated: Apr 13, 2023

Måske I overvejer, hvordan i bedst muligt får implementeret en politik omkring hybrid work? Eller måske er det strukturen for jeres medarbejderudviklingssamtaler, der skal have en kærlig hånd? Eller jeres onboarding-materiale, der skal have et nøk? Måske det er noget helt fjerde? Har I sådan et HR-projekt, har vi nok de ivrige HR-hænder, der kan lave det arbejde, som baner vej for nye HR-tiltag.

I artiklen her, kan du læse lidt om COLO HR Konsulent Michael Stald og hans HR-projekt, der gik på at skabe politikker for hybrid work, hos en stor transportvirksomhed.

HR Konsulent Michael er uddannet indenfor den pædagogiske verden, og derfor er Michaels interesse for mennesker bestemt ikke ny. Michael drømmer om at bruge sine pædagogiske evner i en ny kontekst - ja, du har garanteret gættet det, indenfor HR:

“Jeg finder stor glæde i at arbejde med mennesker, og derfor er HR-området attraktivt for mig. Her kan jeg bruge min pædagogiske viden i en helt anden kontekst. Min HR super power er nok min evne til at blive ved, når det bliver hårdt, og selvfølgelig også mine strukturelle evner. Dette kom sig blandt andet til udtryk i forbindelse med mit HR-projekt, hvor jeg, da jeg startede, ikke havde den store viden inden for det pågældende område.”, fortæller Michael.



COLO HR Konsulenterne starter på skolebænken, hvor de berør rigtig mange emner inden for HR, herefter har de ofte en ret klar idé om, hvad det er, de vil lave i deres 6 ugers HR-projekt. Derfor leder de efter den helt rigtige virksomhed, hvor de i 6 uger laver; dataindsamling, analyser, handleplaner eller implementering. Selvom HR konsulenterne endnu ikke har årevis af HR relevant erfaring, har de berørt mange HR-emner, og de ved præcis, hvor de kan søge mere viden på området.

Om sit HR-projekt fortæller Michael: “Jeg fik en praktikplads i et stort transportfirma, som har 450 medarbejdere, fordelt på 9 kontorer, i 4 lande. Jeg skulle hjælpe dem med at udarbejde en politik indenfor hybrid work for virksomhedens kontoransatte. Hybrid work var ikke et område, jeg havde en dybdegående viden om, men vi havde i forbindelse med COLO HR Konsulentuddannelsen fået undervisning i: ‘Remote Organisationer’, hvilket gjorde, at jeg ikke var helt på bar bund, da jeg skulle indhente viden om den hybride arbejdsplads.”

Michael fortæller uddybende at: “Hybrid work er en arbejdsform, hvor medarbejderne har mulighed for at arbejde hjemme fra nogle dage om ugen og fra arbejdspladsen de resterende dage. Den store fordel ved denne arbejdsform er, at arbejdsopgaver der kræver ro til fordybelse kan udføres hjemmefra. Hertil kan opgaver, der kræver sparring, møder m.m. udføres på kontoret. På den måde kan virksomheden tilbyde medarbejderne en mere fleksibel hverdag, hvor medarbejderen har mulighed for at præge deres egen hverdag i et langt større grad, end ved en normal 5 dages arbejdsuge på kontoret.”

Michael oplevede, at han efter undervisningen var rustet til at kaste sig ud i sit HR-projekt og oplevede støtte fra HR uddannelsens undervisere undervejs: “HR Konsulentuddannelsen hjalp mig med at spore mig ind på, hvad der var vigtigt, når man arbejder med virksomheder. For eksempel, at er vigtigt, at det man udarbejder, har en direkte reference til virksomhedens bundlinje. Hertil drog jeg parallellen; øget arbejdsglæde er lig mindre sygedage, hvilket blev mit fokus i forbindelse med udarbejdelsen af den hybride work policy.”, fortæller Michael. Han er nyuddannet akademiker, og derfor havde et helt andet sæt briller på forinden HR-projektet:

“Jeg har gennem arbejdet med hybrid work opbygget en større forståelse for, hvad der er vigtigt for en virksomhed, og hvad der måske ikke er så vigtigt. Et eksempel herpå er, at jeg i forbindelse med mit HR-projekt udførte 15 interviews, og fordi jeg havde den grundopfattelse, at det var vigtigt at lave en fuld transskribering af interviewene for derefter udarbejde en fuld kodning derpå, hvilket hurtigt viste sig umuligt i praksis. Jeg lærte derved, at der er stor forskel på at udarbejde en videnskabelig artikel på studiet, hvor de metodiske overvejelser skal skrives helt tydeligt frem, og så at udarbejde en politik i en virksomhed, hvor det er selve resultatet af ens analyse, der er vigtigt.”, fortæller Michael.

Selvom Michael er ret grøn på erhvervs- og HR-feltet, fik både Michael og transportvirksomheden rigtig mange nye indsigter og brugbart materiale - hvilket er guld værd: “Jeg fik helt sikkert opbygget nogle gode erfaringer om det at arbejde i en virksomhed og på et kontor generelt, hvilket var en helt ny verden for mig, men helt sikkert også en verden jeg gerne vil tilbringe resten af min arbejdstid indenfor.”, fortæller Michael afslutningsvis.


Artikel af: Kristine Sundwall

122 views0 comments

コメント


bottom of page